Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Afstemningsvalg i 21 sogne

Den 17. november er der afstemningsvalg til de menighedsråd, hvor der er blevet indleveret kandidatlister. Men hvad er et afstemningsvalg og hvordan skal det foregå? Læs mere her.

Med den nye valgform er menighedsrådsmedlemmer som udgangspunkt valgt på valgforsamlingen i september. 

Der er dog mulighed for at udløse et afstemningsvalg, hvis der indleveres én eller flere kandidatlister efter valgforsamlingen. Et afstemningsvalg er netop et valg mellem to eller flere kandidatlister.

I år har 99 procent af menighedsrådene fået valgt deres menighedsråd ved valgforsamlingerne, og det er dermed kun 1 procent af sognene, der holder afstemningsvalg. 

Det handler om 21 sogne, hvor der bliver valg mellem flere lister, og der stemmes på samme måde som til kommunal- og folketingsvalg.

Bliv klar til afstemningsvalg

godtfrastart.dk finder du et kursus om afstemningsvalg. Her kan du læse om reglerne for valgdagens forløb, og hvordan valgstedet skal indrettes. 

 

Der er information om valglister, valgkort, berigtigelse af valglister og regler for at brevstemme. Modulet kommer også ind på stemmeoptælling og indberetning af valgresultatet.

 

Når du har været igennem de forskellige punkter, kan du slutte af med en lille quiz om afstemningsvalg.

 

Den fulde vejledning til, hvordan afstemningsvalg skal afholdes, finder du på Den Digitale Arbejdsplads.

 

Husk, at du altid kan kontakte Landsforeningens af Menighedsråds valgkonsulenter, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning.


Skriv til valg@menighedsraad.dk.