Menighedsrådsvalg
Hvad er et menighedsråd?

Hvad er et menighedsråd?

Hvad laver man i Danmarks mest lokale demokrati – menighedsrådet?

Alle folkekirker i Danmark ledes af menighedsrådet, som består af frivillige, der på demokratisk vis er valgt ind i rådet af sognets folkekirkemedlemmer og af sognets præster, der automatisk indgår i rådet. 
Menighedsrådsarbejdet handler om at skabe de bedste vilkår for evangeliets forkyndelse eller sagt med andre ord, så handler det om at gøre en aktiv indsats i det lokale demokrati til gavn for den lokale folkekirke.

Et menighedsråd sætter retningen for kirkens arbejde, og det er blandt andet menighedsrådets opgave at planlægge, hvilke aktiviteter der skal være i kirken – meditation, koncerter, drop-in dåb og bryllup, legestue, flygtningecafé, voksenundervisning, sorggrupper, ungdomsgudstjenester eller noget helt andet, mulighederne er mange. Tilsammen bestemmer menighedsrådet, hvad deres kirke skal.

Et menighedsråd vælges som udgangspunkt for en fireårig periode og består af 6-15 medlemmer foruden sognets præster. Antallet varierer efter sognets størrelse.
Menighedsrådets opgaver spænder bredt og beskæftiger sig med alle aspekter af kirkens arbejde og berører alt fra lige fra arbejdsgiveransvar og budgetstyring til bygningsansvar og kirkens sociale arbejde.
I tilfælde af at en ny præst skal ansættes, har et menighedsråd til opgave at udpege den præst, man ønsker at ansætte, hvorefter Kirkeministeriet fungerer som arbejdsgiver for præsten.

Som medlem i et menighedsråd har du mulighed for at bidrage med dine potentialer ved at vide, hvilken funktion du bedst kan udfylde og dermed bidrage til at samspillet om helheden i arbejdet varetages på bedst mulige måde. Menighedsrådsarbejdet kan være en god læreplads i kommunikation og debat, ledelse og samarbejde, økonomistyring og sagsbehandling med meget mere.

Hvem kan stille op

Hvis du er over 18 år og medlem af Folkekirken, har du mulighed for at blive valgt ind i et menighedsråd. I dag kan folkekirken bruges på mange forskellige måder, og det er ikke et krav, at man er fast kirkegænger for at stille op til menighedsrådsvalget. Når man bliver valgt, sidder man oftest i menighedsrådet i fire år ad gangen. Menighedsråd mødes typisk en gang hver anden uge på hverdagsaftener og drøfter aktuelle temaer og projekter i kirken. Menighedsrådsarbejdet er som udgangspunkt frivilligt arbejde uden aflønning.

Menighedsrådsløftet

Første gang en person indtræder som valgt medlem af et menighedsråd, afgiver denne skriftligt menighedsrådsløftet:

Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.

Men hvem gør hvad i menighedsrådet? Og hvad kan du gøre?

Lysten til at gøre en aktiv indsats i det lokale demokrati til gavn for den lokale folkekirke, er drivkraften for mange menighedsrådsmedlemmer. Menighedsrådsarbejdet er frivilligt, og som menighedsrådsmedlem indgår du i et værdifuldt fællesskab og aktivt bestyrelsesarbejde, hvor du får et bredt netværk, som samtidig giver dig mulighed for at bringe dine kompetencer og interesser i spil i lokalsamfundet. 

Men hvilke opgaver udfører de forskellige roller i menighedsrådet? Og hvilken rolle ser du dig selv i, og hvor vil du kunne bidrage med dine kompetencer, erfaring og engagement? 

 

Klik på titlerne herunder og læs mere om de enkelte roller: