Fortsæt til hovedindholdet
Menighedsrådsvalg
Det er alles ansvar at passe på kirken

- Det er alles ansvar at passe på kirken

Camilla Moustgaard Frandsen har siddet i menighedsrådet for Hedensted og St. Dalby Kirker i fire år, siden hun blev valgt til forrige menighedsrådsvalg. Hun forklarer her, hvorfor hun i sin tid valgte at stille op til menighedsrådet i sin lokale kirke.

Camilla Moustgaard Frandsen er datter af to folkeskolelærere, som har opdraget deres børn i den kristne tro, som for dem betyder: Opfør jer ordentligt mod andre, hjælp dem, der har brug for det, og vi går i kirke juleaften.

Hvad er din baggrund?
- Jeg er uddannet folkeskolelærer og arbejder som afdelingsleder for udskolingen på Hedensted Skole. Jeg er gift og mor til tre børn, og så hører jeg med mine 45 år til blandt den yngre gruppe af landets menighedsrådsmedlemmer. Jeg sidder i menighedsrådet for Hedensted og St. Dalby Kirker, hvilket jeg blev valgt til for fire år siden, da vi sidst havde menighedsrådsvalg.

Hvordan kom du ind i menighedsrådet?
- Min mand er brugsuddeler i SuperBrugsen i Hedensted og blev i sin tid ansat af ham, der også fungerer som formand for menighedsrådet. Derfor kender jeg for menighedsrådsformand rigtig godt og har været afsted på flere faglige ture sammen med ham. Vi to besøgte altid kirkerne sammen i de byer, vi var i, for det har vi en fælles historisk interesse i. Undervejs begyndte vores formand at spørge til, om jeg ikke kunne være interesseret i at arbejde i menighedsrådet, hvilket jeg ikke havde overskud til på daværende tidspunkt med små børn. Ved forrige valg sagde han, at skulle vi prøve at sidde sammen i menighedsrådet, skulle det være nu, da han havde en alder, hvor han ville til at trappe ned. Jeg besluttede mig for at prøve menighedsrådsarbejdet af, for så ville jeg have mulighed for at bruge vores formand som mentor i det ukendte landskab, menighedsrådsarbejdet var for mig dengang.

Hvad er din oplevelse af at sidde i menighedsrådet?
- Jeg synes, det er et spændende arbejde. I virkeligheden er jeg blevet klar over, at vi alle sammen kan løfte en opgave i menighedsrådet - i starten var jeg selv i tvivl om, hvorvidt jeg havde noget at byde på, men jeg oplever, at vi i vores menighedsråd er en mangfoldig gruppe, både hvad angår alder og interesser. Det har overrasket mig lidt, at der ligger så meget frivilligt arbejde i kirken. Med et fuldtidsjob, tre børn og et studie ved siden af bliver jeg udfordret på, hvad jeg kan tilbyde i forhold til frivilligt arbejde, og det piner mig lidt, men så er der heldigvis andre i menighedsrådet, der har bedre tid eller mere overskud. På den led oplever jeg, at kirkens arbejde også er sårbart, fordi der bliver lagt så stor vægt på det frivillige arbejde. Det kan godt bekymre mig, hvem vi skal trække på, når dem, der plejer at stille op, forsvinder. 

Hvad synes du er det bedste ved at sidde i menighedsrådet?
- Jeg er enormt glad for det netværk, jeg har fået i menighedsrådet. Det er nogle fantastiske mennesker, der brænder for opgaven, er kærlig og hjælpsomme. Det vokser jeg af. Som lokal er jeg også blevet styrket, fordi jeg nu møder en aldersgruppe, jeg ikke naturligt ville have mødt, som er blevet en del af mit liv. Jeg oplever også, at jeg bliver gladere og vokser som menneske af, at jeg kan hjælpe nogen og gøre en forskel - og det er jo det, meget af kirkelivet handler om. Det synes jeg er godt. 

Er der noget, der har overrasket dig ved menighedsrådsarbejdet?
- Jeg havde en opfattelse af, at menighedsrådsarbejdet var for folk, der gik i kirke hver søndag. Det er jeg ikke vokset op med. Jeg brugte kirken til højtider eller højtidelige begivenheder, men jeg har nydt meget at komme i kirken og har svært ved at forestille mig en by uden en kirke. Jeg var til at begynde med lidt nervøs for, om de andre ville se skævt til mig, fordi jeg ikke var så flittig en bruger af kirken. Det har jeg overhovedet ikke oplevet - tværtimod har de været nysgerrige og åbne for mine ideer for at imødekomme dem, der har en travl hverdag. Konkret har vi f. eks. prøvet at lave aktiviteter som koncerter for de unge og overvejet at invitere nogle af vores brudepar til en middag på årsdagen for deres bryllup.

Hvorfor er det vigtigt, folk interesserer sig for menighedsrådsarbejdet?
- Jeg fortæller meget gerne om, hvordan det er at sidde i menighedsråd og går ind i samtalen, når nogle måske bliver lidt overraskende over, at "sådan en som mig" laver det stykke arbejde. Jeg mener, at det er alles ansvar at passe på kirken, så vi alle sammen kan bruge den som folkets kirke. Jeg synes, man kan sammenligne det med at sidde i en skolebestyrelse, hvor man også tager et ansvar for at passe på fællesskabet. Den dialog synes jeg er vigtigt, når man skal rekruttere kandidater til valget.   

Et sidste ord?
- Nogle gange hører man om, hvor konfliktfyldt det kan være at sidde i et menighedsråd - det billede kan jeg slet ikke genkende og det er ikke min oplevelse. Hos os har vi forskellige grader af tro - og det behøver ikke være et problem. Vi har et rigtig fint samarbejde, selvom vi bruger Gud på forskelig vis. Det er der en helt almindelig accept af. 

Læs også Camilla Moustgaard Frandsens klumme om, hvorfor hun er med i menighedsrådet og hvad kirkelivet betyder for hende.